søg på mxracing.dk

Gør et godt køb på brugtmarked.

brugt_mxDet er købers marked når det handler om brugte motocross motorcykler, og man kan virkelig gøre et godt køb her i vinterhalvåret.

Der er rigtig mange penge at spare på en brugt motocrosser, selvom den kun har kørt 30 til 50 timer. Og ofte har ejeren kommet ekstra udstyr på for mange tusinde kroner, og lavet diverse forbedringer, så hvis man ikke lige er VM kører, kan en god brugt rigeligt opfylde de krav og behov som en dansk motocrosskører har.

Man kan let spare mellem 10.000 til 30.000 kr. på en crosser, som ikke har kørt ret meget. En crosser der kun har gået 40 timer og som er velholdt, vil typisk ligge 35 til 40% under nyprisen.

En rigtig god idé kan også være at købe en overgemt model, der er mange tusinde kroner at spare, og så har man en helt ny crosser. Det er ofte minimalt hvadden nye model har af vigtige forbedringer i forhold tilden overgemtemodel.

Hvad skal du kikke efter:
Hvis du ikke køber af en forhandler eller en person du kender, så tjek altid stelnummeret og bed om at se fakturaen fra dengang den blev købt fra ny.

Se efter på stellet om der er brud, eller om det er skævt. Se efter at fodhviler og kickstarter ikke sidder og slasker og er slidt meget. Tjek lejer i hjul og link ved at ved at løfte og vrikke i hjulene. Start motoren og hør efter om den går jævnt og uden diverse mislyde.

Spørg om hvem der har kørt på den, og på hvilke baner den har kørt mest. Hvis den hovedsaglig har kørt på sandbaner har motoren måtte arbejde meget mere end hvis den har kørt på en hårdbane.

Hvis du ikke selv er en gammel erfaren rotte i faget, så tag en person med som kender til motocross, og som ved hvad der skal kikkes efter.

Spørg og søg information ude på crossbanerne. Rigtig mange kørere er villige til at komme med gode råd når du skal ud og handle. Og ofte fortæller de dig også hvad du skal se efter, og hvilke problemer og fordele de har haft med deres crosser.

Hvilke modeller er de bedste:

Det er meget svært at udpege bestemte modeller, men her er et par modeller som har gjort det rigtig godt og hvor ejerne har været tilfredse. Ikke nævnte modeller kan sagtens være et lige så godt et køb.

125 cc 2-takt.
Yamaha kom med en helt ny og meget forbedret 2-takt model i 2005. Med et helt nyt alustel og en stærkere og lettere motor. Yamaha YZ 125 2005 til 08 er den letteste 125 cc der nogen sinde er lavet. Yamaha'en er letkørt og hurtig og man kan få rigtig meget ekstraudstyr til den. Også tidligere Yamaha'er er i front når det handler om 2-takt 125 cc modeller. De sidste par år har KTM også lavet en rigtig god 125 cc 2-takter og nogle af deres specielmodeller er meget hurtige.

250 cc 2-takt.
Det er ikke ret mange 250 2-takt modeller der er til salg som brugt, men hvis man ønsker en bund solid crosser, der bare kan arbejde, er det absolut et godt valg. Både Honda, Kawasaki, Suzuki, Yamaha og KTM er gode maskiner, som er nemme at få ekstra udstyr til.

250 cc 4-takt.
Honda's CRF250R model har vist sig at være en rigtig god og solid crosser. Den har fået særdeles meget ros af dens ejere og modellen har bare kørt og kørt uden problemer. Specielt2005 til 08 modellerne har haft meget tilfredse ejere. Yamaha YZ250F er også en crosser, som får ros af dens ejere, og da Yamaha kom med en helt ny model til 2006 sæsonen med aluminiums stel, kan man virkelig gøre et godt køb af de tidligere modeller.

450 cc 4-takt.
Her er det igen Honda, der med deres CRF450R model har vist sig at være en af de mest stabile motocrossere. Honda'ens bund solide motor, er der stort set ingen problemer med, og den svigter aldrig dens ejer. Køber man en velholdt Honda CRF450R 2005 til 08, har man en motorcykel, som kører i mange år uden problemer. Yamaha YZ450F er også et godt valg da der kører rigtig mange af dem. Yamaha kom også her med en helt ny model med aluminiums stel i 2006.

Ønsker man rigtig meget motorcykel for pengene, er Husqvarna en mulighed. Som regel kan de erhverves for under halvdelen af ny prisen, selvom det er en 2008 model, som ikke har gået ret mange timer.

Tjek udvalg og priser på MXracings brugtbørs.