Jesper Kjær Jørgensen blev ved DM A motocross i Sønderborg idømt en straf, for at skulle ha' præpareret starten uden for startbomme.

Her følger hans forklaring.

GODT FRA START!
Jeg var godt kørende og havde kvallet ind som nr. 1. Alting så godt ud og jeg kunne tage den med ro. Jeg var jo faktisk danmarksmester allerede inden de afsluttende heats i Sønderborg. Da jeg gik til startposition i 1. heat var der to gutter i startområdet, hvoraf især den ene pludrede løs og ville hyggesnakke. Godt nok var jeg i godt humør, men jeg var slet ikke opsat til smalltalk med nogen før start. Det er jeg aldrig før start. Da går man bare i sine egne tanker og forbereder sig psykisk på et godt ræs. Men den ene af de to officials, som jeg ikke kendte og aldrig før havde set, kredsede fortsat omkring mig og begyndte med sit ævl langsomt at gå mig på nerverne.

IRRITERENDE SNAKKEFAD!
Ham den snakkesalige af de to officials ville belære mig om, hvordan jeg skal lave mit startspor. Han kom med en stribe tips om, hvordan man fik en god start og bl. a. om, hvordan man skal lægge jord under startbommen, så den ikke slår op igen. I det øjeblik havde jeg fået nok af hans ordgas. Jeg ville ikke høre mere af hans lir og bad ham lukke røven. Jeg sagde til ham, at han befandt sig i en motocross-startzone og at det her ikke var en dating-zone.

MIN PRÆPARERING AF START!
Jeg vinder 1. heat – et dejligt, afslappet heat. Så skal vi i gang med 2. heat og jeg forbereder mit spor. Jeg bevæger mig til venstre for startbommen og tager derfra fokus på første sving efter start ved startposition 3. Derfra bevæger jeg mig op mod position 6. Jeg går på tværs af banen fra plads 3 til 7. Ved position 6-7 træder jeg ud over bommen og ”nærlæser” banen ud for de to startpladser fra bom og ca. fem meter frem. Jeg finder, at der er et for stort hul ud for positionerne 6 og 7.  Efter at have vurderet den mest gunstige startposition, vælger jeg 3. plads fra startudløseren, og præparerer pladsen til start. Da min startlinie er ok, går jeg mod min træner, der opholder sig i ventezonen.

INGEN INFO OM TIDSSTRAF!
Starten på 2. heat er perfekt og jeg ligger totalt sikker som nr. 1 fra start. Allerede i først omgang har jeg et rigtig-rigtig-godt forspring. Jeg nyder at køre og jeg lægger stor afstand til nr. 2. Jeg fører stort og jeg vælger at sætte tempoet ned. Jeg fører og jeg er langt foran. Min mekaniker meddeler mig på tavlen, at jeg for hver omgang øger mit forspring yderligere med flere sekunder. Så jeg kører videre i en afslappet stil og lægger an til de sidste tre omgange. På dette tidspunkt sker der noget, som jeg er totalt uvidende om – indtil efter løbet.

Senere får jeg at vide af min mekaniker Jakob, at han hører løbskommentator ”Speedy” Bo Nielsen i højtaleren meddele, at der måtte være sket noget med min transponder efter som jeg var røget 10- 12 placeringer ned. Speedy mente, at der måtte foreligge en fejl af en eller anden art. Det sagde han i højtaleren.

Jeg flages ud som den første og dermed som vinder også af heat 2 og får så at vide, at jeg ikke er nr. 1 alligevel. DMU-dommer Klaus Hansen og formand for DMU’s sportsdivision motocross, Peter Hansen, forklarer i enighed, at jeg ikke er vinder af heatet, fordi de har besluttet at give mig en tidsstraf. Som begrundelse anføres, at en official ved startbommen har meddelt stævneledelsen, at jeg havde præpareret mit startspor foran bommen – hvilket jeg aldeles ikke har gjort!

JAGTEN PÅ EN FORKLARING!
Jeg beder om at få samlet de implicerede bag min tidsstraf. Det blev lidt svært. Den første official var pludselig væk og ikke til at finde nogen steder. Den anden official ved starten kunne kun oplyse, at han ikke havde set mig præparere mit startspor på den anden side af bommen, altså på selve banen. Og pludseligt forsvinder Peter Hansen og snakker med nogle mennesker, som jeg ikke ved, hvem er. Peter Hansen kommer hurtigt tilbage for at meddele, at derikke vil blive ændret på den straf, som var blevet pålagt mig. Så forsvandt Peter Hansen igen.

Jeg var ikke tilfreds med den besked. Jeg måtte selv sætte efter Peter Hansen, som jeg siden fandt i tællerhuset. Peter Hansen gentog sig selv: ”Den beslutning kan der overhovedet ikke røres ved”. Og samtidig fyrede han denne flothed af: ”Det betyder sgu da ikke noget for Dig. Du er jo danmarksmester i forvejen”. Den udtalelse synes jeg er lidt uartig og vidner om manglende indføling i de aktive køreres verden. Specielt mit helt eget cross-univers, som jeg lever og ånder for.

VI VIL RESPEKTERES!
Jeg er ligeglad med præmier. Dem drukner jeg nærmest i. Men jeg knokler hårdt dag ud og dag ind med træning for at vinde, ligesom de fleste andre, seriøse kørere. Det vil jeg respekteres for! Vi kørere vil respekteres og vi skal respekteres for vort arbejde. Det er jo da immervæk for kørernes skyld, at ræsene gennemføres. At man i forvejen har titel af danmarksmester er ikke ensbetydende med, at man ikke gerne vil vise på banen, hvad man kan og at man er den bedste sin klasse.

INGEN PROTEST!
Jeg har ikke indgivet protest. Det ville være latterligt. På den anden side vil jeg ikke opfattes som snyder. Alle ved, jeg er en benhård, men også en fair modstander på banen. Jeg har ikke nødigt at skulle snyde. Jeg ønsker ikke min person og min hæderlighed beklikket med en straf, jeg ikke har fortjent.

DET LUGTER!
Det hele lugter af, at en nævenyttig official i startområdet har set sit snit til at give mig et ”tak for sidst” med en usand rapportering (påstået præparering af mit spor foran bommen) til stævneledelsen som hævn for mit ”luk røven”. OK, jeg er ked af min karske afvisning af hans snaksalighed. Mit ordvalg var forkert, men han var sgu irriterende. Før start tænker jeg på meget andet end mit ordvalg over for en snakker. Jeg har kørt motocross i 30 år. Og i år har jeg hentet det 20. danmarksmesterskab hjem. Jeg vil ikke have en snaksalig cross-novice til at fortælle mig, hvordan jeg skal lægge jord under bommen!  Og den slags fis…

NUL SNYD!
Jeg vil ikke indgå i dansk motocross-historie som en usportslig snyder! Jeg vil ikke godtage udsagn fra en enkelt person, der har set sig sur på mig, som et bevis på, at jeg har overtrådt det danske reglement eller de internationale regler for start. Jeg er sikker på, at mine konkurrenter hverken kan eller vil støtte en påstand om, at jeg har snydt! Dommer Klaus Hansen har vel ikke selv set noget. Og stævnelederen  vel heller ikke – ham fik jeg for resten slet ikke set den dag og derfor heller ikke talt med. Og jeg aner ikke, hvad han hedder.

RESPEKT FOR KØRERNE!
Jeg gik derfra med en bemærkning om, DMU’s mand Peter Hansen og dommer Klaus Hansen burde drage hjemad og gennemtænke det hele og herefter nå frem til en lidt mere professionel vurdering af sagen. Og fremover udvise lidt større respekt over for kørerne og givne, faktiske forhold. Netop denne respekt synes jeg er i nogen grad gået fløjten ved afviklingen af finalen for DM i MX 3 anno 2007 i Sønderborg den 16. september.

I min 30-årige karriere som aktiv cross-kører er det første gang, man beskylder mig for snyd. Det har jeg ikke fortjent og det vil jeg ikke have siddende på mig. Peter Hansen og Klaus Hansen bør kigge lidt nærmere på de faktiske forhold – og derefter droppe en enkelt, snotfornærmet officials forkerte rapportering som basis for idømmelse af den aktuelle tidsstraf til Danmarks hurtigste og hæderligste cross-kører! Sådan ser jeg mig selv – og det er jeg nu da også igen her ved udgangen af cross-sæsonen 2007! Det skal der ikke laves om på…

Jesper Kjær Jørgensen