søg på mxracing.dk

Brian Kjær Jørgensen stopper

Brian Kjær Jørgensen stopper med at køre motocross når 2006 sæsonen er slut.

Ja… du læste rigtig… fredag den 25. august 2006 tog Brian Kjær Jørgensen en af hans største og sværeste beslutninger i sit liv, at slutte med at køre motocross.

Brian Kjær Jørgensen har altid arbejdet meget hårdt for at nå sine mål, og et af hans mål har altid været at blive verdensmester, at det ikke lykkes skyldtes mange faktorer, men både talentet og viljen har altid været der.

En af de værste faktorer har været at han altid har været forfulgt af skader, og med årerne er de blevet flere og flere. I ryggen og nakken sidder flere hvirvler skævt og giver ham smerter når han kører.

- Det er dybt frustrerende når man lige er kommet over en skade, så kommer der en ny, fortæller Brian Kjær Jørgensen, det er ligesom det tager pusten fra en, og man begynder at tænker over hvordan ens fremtid vil blive.

Når VM sæsonen er slut og det sidste heat er kørt vender Brian Kjær Jørgensen næsen hjemad, for at slå sig ned i Danmark. Han har planer om at starte sit eget lille selvstændige firma, for nogle af de penge han har tjent som professionel motocrosskører.

- Det skal ingen hemmelig være at jeg har tjent godt på mit erhverv som motocrosskører, og fremtiden ser lys ud, fortæller Brian, måske kunne jeg godt havde taget et par år til for at score kassen, men det ville ha’ været unfair over for teamet, sponsorerne og mine fans.

Brian havde ellers muligheden for at fortsætte til næste år, da både teamet og Honda havde tilbudt ham en ny kontrakt for 2007 sæsonen.

Men fordi beslutningen er taget nu, vil det ingen indflydelse få for resten af sæsonen, som vil forløbe som planlagt.

- Jeg vil fortsætte med at træne hårdt op til VM for hold, hvor jeg sammen med Nikolaj Larsen og Bo Vang skal forsvare de danske farver i England, fortæller Brian Kjær Jørgensen, jeg håber på at være i absolut topform, så jeg kan slutte af med manér og give Danmark et godt resultat.

Vedrørende næste år kan jeg ikke rigtig sige noget, jeg ved ikke endnu om jeg kører DM eller andre mesterskabsløb i Danmark, det må tiden vise.

Som sagt kører Brian Kjær Jørgensen VM sæsonen færdig, men inden han slutter helt, kommer han et smut forbi Danmark for måske at køre sit sidste løb på Dansk grund.

- Jeg har besluttet at deltage i den sidste DM afdeling på Nisseringen ved Næstved den 10. september, så jeg håber der dukker en masse MX fans op denne dag, slutter Brian Kjær Jørgensen.

MXracing ønsker Brian Kjær Jørgensen held og lykke med hans nye fremtid, og siger tak for de mange dejlige stunder han har givet os crossfreaks ude på crossbanerne.