søg på mxracing.dk

Nikolaj Larsen og 24MX Honda går hver til sit.

nikolaj_larsen

Efter længere tids overvejelse, har Nikolaj valgt at ophæve samarbejdet med 24MX Honda i Belgien med øjeblikkelig virkning.

Teamet som han har kørt VM for indtil videre i 2013, er ligeledes gået med til en ophævelse af samarbejdet. Det sker for at Nikolaj i stedet kan fokusere 100 % på sin DM-sæson for JØ/Arts Racing Team og sin sæson for KMP Racing Team i Tyskland til ADAC MX Masters.

Det er Nikolajs egen beslutning om at ophæve samarbejdet med det Belgiske team, da kommunikationen imellem dem ikke var optimal og begge parter ikke helt har kunnet blive enige om det samlede setup. Parterne skilles dog uden det store drama og efter fælles overensstemmelse. Ingen sure miner, og kun de bedste ønsker for hinanden.

Nikolaj vil fortsat gøre sit bedste i alle de serier han stiller op i, og forsøge at give sig endnu mere i disse for at gøre 2013 til en fortsat succes. Han glæder sig til tredje afdeling af Danmarksmesterskabet i Sønderborg, hvor han går efter at generobre føringen i den samlede DM stilling og der arbejdes på højtryk for at understøtte ham i den forbindelse.